3 fantastiske efterårsopskrifter, der kalder på et godt glas rødvin

Der er altid god grund til at åbne en flaske vin, når der skal laves mad. Særligt Ribera del Dueros karakteristiske og raffinerede vine kan hæve et måltid fra godt til fantastisk. Her har du tre skønne efterårsopskrifter, du kan matche med Ribera del Dueros skønne vine og imponere dine middagsgæster.

Nysgerrig på Ribera del Duero? Følg med på det populære vinområdes Instagram-profil, hvor der deles nyheder, inspiration og opskrifter.

Som temperaturen begynder at falde, og aftenmørket sænker sig tidligere, er der intet som en skøn aften med et godt glas rødvin og en velkomponeret ret. I denne artikel vil vi præsentere dig for tre uimodståelige efterårsopskrifter, der kalder efter netop det – et glas Ribera del Duero rødvin. Disse retter vil ikke kun forkæle dine smagsløg, men også sætte den perfekte stemning for en hyggelig efterårsaften derhjemme. Lad os dykke ned i opskrifterne og opdage, hvordan du kan skabe uforglemmelige øjeblikke med de bedste smagsoplevelser denne sæson.

1. Krydret lammekølle med middelhavsgrønt

Lammekølle og rødvin går hånd i hånd – særligt i denne opskrift, hvor lammet også får glæden af Ribera del Dueros rødvin allerede inden det ryger i ovnen.

Ingredienser

Til 6 personer
1 lammekølle, cirka 2.5 kg
750g kartofler
1 squash
1 aubergine
4 peberfrugter
6 små løg
2 deciliter rødvin fra Ribera del Duero
1 bundt rosmarin
1 hvidløg
1-2 spsk. mild paprika

Fremgangsmåde

Dagen før: Gnid lammekøllen med salt, knust hvidløg og rosmarinkviste. Pak den i film og lad den trække i køleskabet til dagen efter. På dagen tages den ud og tempererer ved stuetemperatur en times tid.

Skær løg og tomater i tynde både og resten af grøntsagerne i tern. Vend grøntsagerne i en skål med olivenolie, salt og paprika. Læg grøntsagerne i et fad og lammekøllen ovenpå, hæld vinen over og dryp med lidt olivenolie. Giv den 15 minutter per 450 g kød ved 200 grader varmluft. Vend gerne lammekøllen undervejs.

Skær lammekøllen ud og spis med grøntsagerne og en god flaske Ribera del Duero Reserva eller Gran Reserva.

Vil du vide mere om Ribera del Duero? Følg med på det populære vinområdes Instagram-profil, hvor der deles nyheder, inspiration og opskrifter.

2. Grillet kylling med tomat og oliven

Hvem siger, at man ikke kan fyre op for grillen midt i oktober? Denne smagfulde ret kombinerer aromatiske kyllingelår med syrlighed fra tomater og fedme fra oliven. Prikken over i’et er et godt glas Ribera del Duero – både til kokken og til maden.

Ingredienser

Til fire personer
8 udbenede kyllingeoverlår
2 dåser flåede tomater
Frisk rosmarin
Oliven
1 dl rødvin fra Ribera del Duero
1-2 løg
4 fed hvidløg
Olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde

Skær løget i både og hak hvidløget. Svits løgene i olivenolie i en tykbundet gryde til de er klare og bløde. Kog gryden af med rødvinen og reducér til det halve. Tilsæt tomater og lad simre i 30 minutter. Smag til med salt og peber.

Bank kyllingelårene flade og salt dem godt over det hele. Lad dem trække i 30 minutter. Grill lårene på begge sider over direkte varme så de tager godt med farve. Flyt lårene væk fra kullene, læg låg på grillen og lad dem grille færdige ved indirekte varme i cirka 15-20 minutter.

Server retten med små kartofler eller friskbagt brød og en grøn salat. Nyd et dejligt glas Ribera del Duero til.

Kunne du tænke dig flere opskrifter, der passer til skøn rødvin? Følg med på Ribera del Dueros Instagram-profil, hvor der deles nyheder, inspiration og opskrifter.

3. Labneh med grillet peber, kikærter og nye løg

De fleste tænker måske på kød, når man vil finde det perfekte måltid til et godt glas rødvin. Men denne vegetariske genistreg mangler intet, når det kommer til saft og kraft. Et glas crianza eller roble fra Ribera del Duero fuldender retten.

Ingredienser

Til 4 personer
1-2 nye løg per person
1 dåse kikærter
1 fed hvidløg
400 gram græsk yoghurt
175 gram grillet rød peber (fås på glas)
1 pakke rucola
Olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde

Del løgene i halve, krydr med salt og peber og steg dem i olie ved høj varme til de har flot stegeskorpe. Skru ned på lav varme, læg låg på panden og lad dem trække færdigt til de er møre, 5-8 minutter, afhængigt af størrelse. Check med en kødnål at de er blevet bløde hele vejen igennem.

Dræn kikærterne i en si, og vend dem i en smule olie med revet hvidløg og salt. Spred dem ud i en bradepande på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader i cirka 25 minutter.

Blend yoghurten med grillet peber og to spsk. olivenolie. Smag til med salt.

Skyl og tør rucolaen. Vend det i en skål med lidt olivenolie inden anretning.

Anret i dybe tallerkener og servér med brød og et godt glas Ribera del Duero, for eksempel en ung vin, roble eller crianza.

På udkig efter mere madinspiration? Følg med på det populære vinområdes Instagram-profil, hvor de deler nyheder, inspiration og opskrifter.

Næste artikel