Fra ensformig mark til vildt blomsterhav – her har den vilde natur fået pladsen tilbage

Før var stort naturområde omringet af kornmarker med ringe vilkår for liv. Nu får den vilde natur igen lov til at blomstre og brede sig til gavn for tusindvis af arter.

Kornmarker plejer at være et ret så almindeligt syn, når man tager på tur igennem det danske sommerlandskab.

Men markernes store køretøjer, den ensformige mængde af en enkelt kornsort og eventuelle sprøjtemidler er et farligt og uvedkommende hjem for de tusindvis af arter, der lever i vores vilde natur.

Vores dyr, insekter og svampe er nemlig først og fremmest afhængige af, at naturen er forskelligartet – og det er også altafgørende, at de kan leve i fred og ro.

Dét er svært på en stor kornmark, hvor der bliver pløjet, gødet og høstet året rundt, og hvor beplantningen er så ensformig, som den er.

Det har Naturfonden med hjælp fra helt almindelige mennesker sat sig for at gøre noget ved. Og nu er livet på vej tilbage i stor stil i jysk naturområde.

Klik her for at blive klogere på, hvordan du kan hjælpe vores vilde natur i Danmark.

Vild og vidunderlig naturplet har nu fået plads til at brede sig

I nærheden af Randers ligger naturperlen Læsten Bakker, der er hjem for mange særlige og sjældne arter.

Det specielle ved Læsten Bakker er, at området rummer mere eller mindre alle de naturtyper, vi har i Danmark: Her finder man bl.a. kildevæld, enge, vandløb, skov, græsklædte bakker, hede og overdrev.

Men det unikke område har i mange år grænset op til et stort markareal, hvor naturlivet har været gået helt i stå.

Derfor har Naturfonden opkøbt et 110 ha stort areal af Læsten Bakker for at sætte naturen fri igen.

Og det har de gjort med hjælp fra helt almindelige mennesker.

Én af de initiativer, som Naturfonden har sat i søen, er at omdanne 14 hektar marker til vild natur.

Sådan så området i Læsten Bakker ud, inden Naturfonden hjalp naturen tilbage til sin oprindelige, vilde form

Det har taget et par år at omdanne området – for omstillingen til vild natur sker ikke fra den ene dag til den anden.

Over 2.500 arter i den vilde natur er i fare for at uddø – klik her for at læse mere om, hvordan du kan hjælpe med at vende udviklingen.

Det tabte er givet tilbage – og nu blomstrer livet igen

I dag taler synet sit eget tydelige sprog:

Hvor der før var golde marker, står nu vilde planter og blomster i fuldt flor og skaber en oase for de dyr og insekter, der bor i Læsten Bakker.

At Naturfonden har omdannet det 14 ha store markområde til enge og overdrev er vigtigt for at bevare Læsten Bakkers vilde og unikke natur.

Enge og overdrev er nemlig nogle af de naturtyper, der er forsvundet i stort omfang overalt i Danmark – og mange arter af planter og insekter har på den måde mistet deres levesteder.

Nu er det tabte blevet givet tilbage til naturen i Læsten Bakker.

Det er helt konkret blevet gjort ved, at resterne fra markbruget helt er blevet fjernet – og så har Naturfonden indsamlet og sået frø fra planter og blomster, der er hjemmehørende i området.

Nu er 14 hektar mark ved Læsten Bakker blevet omdannet til sin oprindelige, vilde form med vigtige og nektarrige planter og blomster

Over 9.000 personer har meldt sig som Naturbeskytter – de er med til at sikre bevarelsen af vild natur i Danmark. Klik her for at læse mere om konceptet.

Vil du være med til at give livet tilbage til vores vilde natur? Og at tusindvis af arter får deres hjem igen? Så kan du blive Naturbeskytter og støtte Naturfondens arbejde overalt i Danmark ­– det behøver ikke koste mere end 12 kroner om måneden.

Du kan læse meget mere om, hvilken positiv forskel man gør som Naturbeskytter på Naturfondens hjemmeside. Og du kan også klikke dig ind via linket herunder for at komme direkte til hjemmesiden og give din støtte allerede i dag:

Næste artikel