Natur i særklasse: 4 unikke efterårsoplevelser i Danmark

På trods af sin lille størrelse kan man finde mange unikke og smukke naturoplevelser i Danmark – hvis man vel og mærke ved, hvor man skal lede efter dem. Vi giver dig her 4 bud på områder, der er værd at besøge i efteråret.

Har du lyst til at begive dig ud i den friske efterårsluft og opleve nogle af de smukke naturoplevelser, som Danmark har at byde på? Her får du 4 bud på oplevelser, der egner sig til både store og små – og som er noget helt unikt, man ikke ser de fleste steder.

Naturfonden sikrer mere vild natur til gavn for både dyr, planter og mennesker. Klik her og læs mere om, hvordan du kan være med til at bevare Danmarks unikke natur.

Grønnestrand

Naturperlen Grønnestrand, der ligger ved Jammerbugten i Nordjylland, er i en kategori for sig. Faktisk er området så skønt, at Kong Frederik VI i 1824 har sagt: ”Dette sted er den skønneste plet i mit rige”. Det giver på mange måder mening. For området er smukt og unikt – både efter danske og internationale standarder.

De vilde vind- og vejrforhold, der er langs den jyske vestkyst, er i sig selv noget, der er udslagsgivende for unik natur. Men det særlige ved Grønnestrand er også, at området er det, man kalder for hævet havbund. Det skaber grobund for særlige typer af natur, hvor man kan komme helt tæt på sjældne og unikke planter og dyr. Grønnestrand er heldigvis ikke kun for de kongelige – her er både store og små velkomne til at gå på opdagelse i vildmarken, hvor der i fremtiden måske er udsigt til at kunne overnatte i shelters.

Mols Bjerge

Det flotte og vilde bakkelandskab, der er formet helt tilbage i istiden, er ikke det eneste, der gør Mols Bjerge ved Djursland til noget helt særligt. Mols Bjerge er nemlig et af de vildeste og vigtigste levesteder for et hav af vilde dyr, planter og svampe. Det gælder bl.a. den sjældne plante opret kobjælde, som Danmark tager ansvar for at beskytte, fordi en stor del af verdens samlede bestand holder til lige præcis her. Derudover kan man opleve Danmarks højest beliggende, naturlige sø, der ligger 105 meter over havets overflade. Søen har ellers været tørlagt i mere end 125 år på grund af markdrift i området – men nu har Naturfonden for nylig haft held med at genoprette den særlige sø til gavn for områdets mange sjældne arter.

Kun 12 kroner om måneden: Som Naturbeskytter er du med til at beskytte og bevare Danmarks vilde natur. Klik her for at blive klogere på Naturbeskytter-konceptet.

Hesbjerg Skov

Lyst til at opleve en skandinavisk ”mangroveskov”? Så kan du besøge Hesbjerg Skov på Fyn, der ligger i nærheden af Odense. Her står elletræerne højt og flot, og de er faktisk de eneste træer i Danmark, der kan holde til at stå med rødderne dybt begravet i ellesumpens vand. Sumpen og skovsøerne, der findes i Hesbjerg Skov, giver liv til et hav af unikke naturoplevelser: I skovbunden kan man være heldig at se superspringeren springfrø. Og blandt trætoppene kan man måske endda spotte havørnen, der med sit vingefang på godt og vel 2,5 meter er Europas største ørn.

Lerbjerg Skov

I Lerbjerg Skov er er der sket mange vilde og vigtige forvandlinger ind over de seneste år. Før var skoven henlagt til produktion, og det havde katastrofale konsekvenser for de dyr og planter, der bor der – heldigvis skred Naturfonden til handling og har nu opkøbt store dele af området for at genoprette livet i skoven. Tag på opdagelse på den nye natursti, der tager dig igennem vild skov, skovmoser og skovenge i Lerbjerg Skov, hvor man vil opdage livet blomstre på ny til gavn for den truede hasselmus, de sjældne sommerfugle og de smukke blomster. Lerbjerg Skov er godt på vej til at blive et rent biodiversitet-hotspot!  

Danmarks vilde natur er i krise – som Naturbeskytter kan du hjælpe med at bevare og beskytte vores smukke natur. Klik her for at læse mere.

Den danske vilde natur er helt sin egen. Og den er værd at passe på, hvis vi vil sikre, at den også kan nydes af vores børn og børnebørn i fremtiden.

Lige nu er det desværre sådan, at mere end 2.500 arter af dyr og planter er i fare for at forsvinde, fordi de mangler levesteder. Vil du være med til at vende udviklingen og sikre, at sårbare og sjældne arter fortsat kan høre hjemme i Danmark?

Så kan du melde dig som Naturbeskytter og støtte Naturfondens arbejde overalt i Danmark. Det behøver ikke koste mere end 12 kroner om måneden – til gengæld kan man for et lille bidrag gøre en enorm og positiv forskel. Klik herunder for at blive klogere på konceptet og for at tilmelde dig:

Næste artikel