Vi står midt i en biodiversitetskrise i Danmark – men vi kan vende udviklingen

Vi står i den hidtil største biodiversitetskrise. Men Naturfonden arbejder hver dag for at vende udviklingen – og du kan være med, hvis du også brænder for at sikre, at vores vilde skove, vandløb og enge er noget, vores børn og børnebørn kan nyde i fremtiden.

Hvornår har du sidst været ude og virkelig kigge dig omkring i vores vilde natur?

Egetræet, der svajer i vinden. Egernet, der hopper fra den ene trætop til den anden. Måske kan du høre en spætte hakke i det fjerne. Og i bunden af skoven kan du være heldig at se en sommerfugl flakse forbi eller en bi, der summer omkring.

Den vilde natur er smuk og i en klasse for sig – og kigger man godt efter, bliver man klar over, hvor mangfoldig den kan være.

Naturen fungerer nemlig som ét stort økosystem, hvor både pattedyr, insekter, fugle, planter, svampe og bakterier udfylder hver sin rolle i de områder, hvor de lever. Jo flere arter, der lever i et område, jo mere trives biodiversiteten.

Desværre er meldingen fra forskere og natureksperter nedslående: Vi står midt i en historisk biodiversitetskrise.

Flere og flere vilde naturområder er blevet fjernet eller ødelagt gennem mange år, og nu ser vi for alvor konsekvenser af det – de arter, der har hjemme i den vilde natur, mangler rekordmange levesteder.

Flere end 400 arter er allerede forsvundet fra den danske natur. Og flere end 2.500 arter er lige nu i fare for at lide samme skæbne, hvis ikke der sker drastiske ændringer snart.

Derfor arbejder Naturfonden for at give mere plads tilbage til den vilde natur i Danmark – og de gør det med hjælp fra helt almindelige mennesker, der vil være med til at bevare vores unikke natur til gavn for vores børn, børnebørn og fremtidige generationer.

Vær med til at vende biodiversitetskrisen: Klik her for at blive Naturbeskytter og læse mere om, hvordan du kan hjælpe.

Her blomstrer biodiversiteten igen  

Naturfonden arbejder hver dag for at beskytte og genoprette den vilde natur i Danmark. Indtil videre har de iværksat initiativer i 21 naturområder på tværs af hele landet ­– fra Bøtøskoven i øst til Mandø i vest.

Og det er her, træerne, spætterne, sommerfuglene kommer ind i billedet igen.

For det er bare nogle af de mange arter, der får en hjælpende hånd til at få et bedre liv i fremtiden på Naturfondens arealer – alt sammen til gavn for biodiversiteten i områderne.

I Kollund Skov får områdets mange bøgetræer nu lov til at stå i fred, så sortspætten har steder, hvor den kan hakke løs og bygge reder. Det er selvfølgelig til gavn for spætten selv – men også for mange andre af skovens dyr, der gerne vil bo i hulrum i træer, men som ikke selv har evnen til at lave dem. Så når spætten er fløjet fra reden, kan stæren, flagermus eller humlebier flytte ind og takke spætten for at hjælpe med at bygge bolig.

Vil du hjælpe med at sikre, at Danmarks vilde arter også har et hjem i fremtiden? Som Naturbeskytter kan du hjælpe – for kun 12 kroner om måneden. Klik her for at blive klogere på konceptet.

I Hammer Bakker er Naturfonden i fuld gang med at erstatte områdets tidligere mørke plantager og græsområder med åbne enge og overdrev med nektarrige planter. Det gør alverden til forskel for truede sommerfugle som engblåfugl og brun pletvinge, der holder til i området, og som er afhængige af særlige planter for at kunne lægge sine æg. At bevare og beskytte vores sommerfugle er ikke kun til gavn for os mennesker, der kan nyde synet af de smukke insekter i naturen – det er også altafgørende for de arter, der har sommerfuglen som fødekilde.

I Mols Bjerge kan egetræerne nu vokse på egne betingelser. Det lyder måske ikke som noget synderligt sensationelt. Men egetræer er faktisk ret sjældne i Danmark efterhånden, fordi de mange steder bliver fældet til tømmer. Men det skaber en negativ kædereaktion for biodiversiteten i et skovområde, hvis egetræerne forsvinder. Træerne kan nemlig blive op til 1000 år gamle – og de er i deres lange levetid en vigtig kilde til liv for et utal af andre levende væsener. Hundredvis af insekter, svampe og larver lever i eller af egetræet. Og egern, flagermus, ugler og mejser er bare nogle af de mange dyr, der bor og opholder sig her. Derfor får alle egetræer i Mols Bjerge nu lov til at blive gamle og forfalde naturligt.

Over 9.000 personer er Naturbeskyttere og hjælper med at vende biodiversitetskrisen. Vil du tilslutte dig initiativet? Klik her for at melde dig som Naturbeskytter.

Sådan kan du være med til at vende udviklingen

Det er ikke kun i Kollund Skov, Hammer Bakker og Mols Bjerge, at Naturfonden har sat vigtige og afgørende projekter i værk for at vende biodiversitetskrisen. Det er faktisk gældende i alle 21 områder, som Naturfonden lige nu hjælper og genopretter.

At Naturfonden kan give denne form for hjælp er takket være de personer, der har meldt sig som Naturbeskytter. Med et valgfrit beløb om måneden er de med til at sikre, at Naturfonden får midlerne til at hjælpe endnu flere arter i den vilde natur og vende biodiversitetskrisen.

12 kroner køber 1 kvadratmeter vild natur fri. 120 kroner køber 10 kvadratmeter fri. Man bestemmer selv, hvor meget man vil hjælpe med – til gengæld kan man vide sig sikker på, at hjælpen går 100% ubeskåret til opkøb af mere natur, der savner en hjælpende hånd.

Vil du være med til at vende biodiversitetskrisen? Og sikre at vores vilde natur også er noget, som vores børn og børnebørn kan nyde i fremtiden? Så kan du klikke dig ind på Naturfondens hjemmeside og melde dig som Naturbeskytter ved at klikke dig ind her:

Næste artikel