Vidste du det? Svampe sladrer, hvis naturen trives

Svampe er nogle af de største sladrehanke, vi har i den danske natur. I disse tre naturområder kan man lige nu opleve nogle helt særlige og sjældne af slagsen – der alle fortæller hver sin historie om succesfulde naturgenopretningsprojekter.

Regn, regn og atter regn. Den danske sommer anno 2024 har været en våd én af slagsen.

Men som man siger: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

For sommerens store regnmængder og lune solstråler – der trods alt har kigget forbi i perioder – er noget, der i den grad kommer svampe til gode.

Og nu hvor efteråret har gjort sit indtog, og svampene er kommet op af jorden, er det oplagt at tage på tur i den danske natur for at spotte nogle af de smukke og særlige svampe, vi har.

Tager du på opdagelse de helt rigtige steder, kan du endda være heldige at se nogle lidt mere sjældne af slagsen, der gemmer på nogle ret fine fortællinger.

Naturfonden sikrer mere vild natur til sjældne svampe. Klik her og læs mere om, hvordan du kan støtte arbejdet – for kun 12 kr. om måneden.

Har naturen det godt? Spørg svampene  

Svampe er nogle værre sladrehanke. Og heldigvis for det. For er man heldig at finde særlige arter af svampe i et naturområde, er det typisk et tegn på, at naturen trives.

Set i lyset af at, at Danmarks vilde natur er i en historisk kritisk tilstand, hvor tusindvis af arter er i fare for at forsvinde – herunder mange af vores svampe – er det derfor en rigtig god nyhed, når svampene skyder op af jorden.

For dér hvor naturen har det godt, dér vokser svampene.

Vidste du i øvrigt, at hele 573 slags svampe er i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi deres levesteder forsvinder eller forringes?

Du kan være med til at hjælpe sårbare arter i vores natur som Naturbeskytter. Klik her for at blive klogere på konceptet.

Her kan du spotte særlige og sjældne svampe

Har du lyst til at begive dig ud i efterårslandskabet og opleve nogle helt unikke naturområder – samtidig med at der er chance for at spotte sjældne svampe? Her kommer tre bud på svampe, der er værd at kigge efter.

Sortdugget vokshat finder du bl.a. i Hals mose.

Sortdugget vokshat

Sortdugget vokshat er nem at spotte i skovbunden. Den har en lysende rød farve, der kan ses fra lang afstand. Den findes bl.a. i den flere tusinde år gamle Hals Mose, hvor Naturfonden de seneste par år har arbejdet målrettet med at bevare og genoprette området, så den sårbare natur her kan få den hjælp, den har brug for. Og indsatserne ser ud til at bære frugt. For sidste år blev sortdugget vokshat for første gang set i området. En ren svampesucces!

Den smukke purpur-køllesvamp har brug for gode betingelser for at overleve i den danske natur.

Purpur-køllesvamp

Den kunne til forveksling godt ligne en lille koral, der hører hjemme på bunden af havet. Men i Engelsholm Sønderskov i Vejle Ådal kan man være heldig at finde svampen purpur-køllesvamp. Den er én af de truede svampe, de har her i Danmark – og derfor er det enormt vigtigt for den smukke svamp, at den får gode betingelser for at kunne blive ved med at vokse lige præcis her. I dag har Naturfonden sikret et stort areal af området, hvor de med støtte fra Naturbeskytterne har kunne sikre, at skovområdet kan forblive urørt af mennesker, så der kommer flere døde stammer og grene i skovbunden, som svampen er afhængig af for at overleve.

Daddelbrun vokshat

Mols Bjerge er efterhånden blevet et sandt paradis for svampe-spottere. Naturen her er helt unik, og der lever mange sårbare og sjældne arter, der har brug for plads og ro for at kunne overleve i fremtiden. Det hjælper Naturfonden og Naturbeskytterne med. Siden 2020 har de været med til at sikre, at arealerne i Mols Bjerge bl.a. er blevet fri for gødning – og det kommer de truede svampe til gode. Går man en tur i området i dag, er der derfor god sandsynlighed for at se den sjældne svamp daddelbrun vokshat. Den er blevet spottet flere steder i området!

Giv svampene en stemme – det gavner også dyrene og insekterne

Svampene i den danske, vilde natur er farverige og forunderlige. Men mange af dem er også i fare for at forsvinde. Faktisk er mere end 500 slags svampe lige nu i fare for at uddø i den danske natur, fordi de mangler levesteder.

Som Naturbeskytter kan du være med til at sikre, at vores vilde svampe får flere urørte naturområder i fremtiden, hvor de kan gro i fred.

Og så er det faktisk ikke kun svampene, man hjælper – at være Naturbeskytter er til gavn for hele naturen. Også for de truede og sjældne dyr, planter og insekter. For ens hjælp går direkte og ubeskåret til at hjælpe naturen dér, hvor den har allermest brug for det.

Klik på linket herunder for at læse mere om, hvordan man kan give en konkret og afgørende hjælp som Naturbeskytter:

Næste artikel